Nokia 8800 Sirocco Edition - Konfiguration

background image

Konfiguration

Du kan konfigurere telefonen med indstillinger, som er nødvendige for
at få visse tjenester til at fungere korrekt. Tjenesterne omfatter browser,
MMS-beskeder, fjernsynkronisering ved hjælp af en ekstern
internetserver, e-mail-program og streaming. Du kan få indstillingerne
fra SIM-kortet eller fra tjenesteudbyderen som en konfigurationsbesked.
Du kan også vælge at indtaste dine personlige indstillinger manuelt.
Konfigurationsindstillingerne fra op til 10 forskellige tjenesteudbydere
kan gemmes på telefonen og håndteres i denne menu.

Oplysninger om, hvordan du gemmer de konfigurationsindstillinger, du
har modtaget i en konfigurationsbesked fra tjenesteudbyderen, finder
du under “Konfigurationsindstillingstjeneste” på side 12.

Vælg Menu > Indstillinger > Konfiguration , og vælg mellem følgende
valgmuligheder:

background image

I n d s t i l l i n g e r

69

Standardkonfigurationsindstillinger – hvis du vil se de
tjenesteudbydere, der er gemt på telefonen. Rul til en
tjenesteudbyder, og vælg Detaljer for at se de programmer, som
konfigurationsindstillingerne for denne tjenesteudbyder understøtter.
Du kan indstille tjenesteudbyderens konfigurationsindstillinger som
standardindstillinger ved at vælge Valg > Brug som standard. Du kan
slette konfigurationsindstillingerne ved at vælge Slet.

Aktivér standard i alle programmer – hvis du vil aktivere
standardkonfigurationsindstillingerne for understøttede programmer.

Foretrukket adgangspunkt – hvis du vil se de gemte adgangspunkter.
Rul til et adgangspunkt, og vælg Valg > Detaljer for at se navnet på
tjenesteudbyderen, databæreren og pakkedataadgangspunktet eller
GSM-opkaldsnummeret.

Gå til tjenesteudbyderens supportside – hvis du vil hente
konfigurationsindstillingerne fra tjenesteudbyderen.

Indstillinger for Enhedsstyring – hvis du vil tillade eller forhindre, at
telefonen modtager telefonsoftwareopdateringer. Denne valgmulighed
er måske ikke tilgængelig. Det afhænger af telefonen.

Personlige konfigurationsindstillinger – hvis du vil tilføje nye
personlige konti til forskellige tjenester manuelt og aktivere eller slette
dem. Hvis du ikke har tilføjet nogen personlige konti, kan du tilføje en ny
konto ved at vælge Tilføj. Hvis det ikke er tilfældet, skal du vælge Valg >
Tilføj ny/nyt. Vælg tjenestetypen, og vælg og indtast alle de nødvendige
parametre. Parametrene varierer, afhængigt af den valgte tjenestetype.
Du kan slette eller aktivere en personlig konto ved at rulle til den og
vælge Valg > Slet eller Aktivér.